Jeg maler helst akvarel. Udfordringen er stor - fornøjelsen er større, og jeg holder meget af mediets udtryk og variation.
Mine motiver er primært hentet fra naturen: sten, vand og vækster er mine største inspirationskilder; naturalistiske motiver som personlige tolkninger og skildring af stemninger.
Af og til også croquis'er: hurtige skitser/studier af mennesker, som efterbearbejdes med varierende teknikker.
Du kan se et udvalg af mine billeder i fanen GALLERI til venstre. De viste billeder (akvareller hvis ikke andet nævnes) er til salg og kan besigtiges i Dragør eller andetsteds efter aftale. Prisniveau: ca. 500-3.000 kr.